{"id":343,"date":"2023-11-20T18:07:44","date_gmt":"2023-11-20T18:07:44","guid":{"rendered":"https:\/\/aid-kit.erasmus.site\/?p=343"},"modified":"2023-11-20T18:23:48","modified_gmt":"2023-11-20T18:23:48","slug":"learning-styles-in-the-digital-teaching-learning-environment","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/aid-kit.erasmus.site\/dk\/2023\/11\/20\/learning-styles-in-the-digital-teaching-learning-environment\/","title":{"rendered":"ARTIKEL 10"},"content":{"rendered":"<p>Betydningen af forskellige l\u00e6ringsstile har i mange \u00e5r v\u00e6ret et centralt tema i p\u00e6dagogisk-didaktiske tilgange, b\u00e5de hvad ang\u00e5r undervisning af voksne, b\u00f8rn og unge. Teorien og begrebet l\u00e6ringsstile og deres indflydelse p\u00e5 l\u00e6ringsv\u00e6rdien er oprindeligt udforsket og udviklet af de amerikanske forskere Rita Dunn og Kenneth Dunn tilbage i 1970&#8217;erne. Dunn &amp; Dunn\u00b4s generelle tilgang var, at alle har en individuel m\u00e5de at l\u00e6re p\u00e5, og endvidere at den individuelle l\u00e6ring kan optimeres, n\u00e5r l\u00e6ringsmilj\u00f8et er i stand til at im\u00f8dekomme den individuelle l\u00e6ringsstil. Som en konsekvens heraf kan nogle l\u00e6ringsmilj\u00f8er v\u00e6re indrettet p\u00e5 en m\u00e5de, der \u2013 i en vis forstand &#8211; frustrerer l\u00e6ringsprocessen for nogle mennesker. N\u00e5r forskelle i l\u00e6ringsstile bliver fuldst\u00e6ndig ignoreret, kan de i nogle tilf\u00e6lde virke som &#8220;st\u00f8j p\u00e5 senderen&#8221;, hvilket forstyrrer og reducerer l\u00e6ringsv\u00e6rdien for nogle elever, uanset alder, k\u00f8n, etnisk oprindelse, socio\u00f8konomisk og sociokulturel baggrund osv.<\/p>\n<p>Dunn &amp; Dunn\u00b4s model for l\u00e6ringsstile er formentlig meget kendt i uddannelsessammenh\u00e6nge, uanset om modellen benyttes i praksis eller ej. I f\u00f8lge modellen kan mange forskellige elementer og stimuli p\u00e5virke elevernes l\u00e6ringsproces s\u00e5som:<\/p>\n<ul>\n<li>De <strong>milj\u00f8m\u00e6ssige <\/strong>elementer og effekten af forhold som lys og andet fysisk udstyr i klassev\u00e6relset<\/li>\n<li>De <strong>f\u00f8lelsesm\u00e6ssige<\/strong> elementer og elevernes motivationelle og strukturelle tilgang til selve l\u00e6ringsprocessen<\/li>\n<li>De <strong>sociale<\/strong> elementer og elevernes pr\u00e6ferencer i forhold til at arbejde individuelt eller i grupper mv<\/li>\n<li>De <strong>fysiologiske<\/strong> elementer og elevernes sensoriske og perceptive l\u00e6ringspotentialer s\u00e5som auditive, visuelle, taktile eller kin\u00e6stetiske pr\u00e6ferencer<\/li>\n<li>De <strong>psykologiske<\/strong> elementer og elevernes individuelle tilgange til l\u00e6ringsprocessen s\u00e5som analytiske eller impulsive pr\u00e6ferencer mv.<\/li>\n<\/ul>\n<p>I takt med at digital undervisning og digitale p\u00e6dagogiske metoder vinder frem, er der grund til at sp\u00f8rge, hvordan forskellige l\u00e6ringsstile kan rummes i digitale l\u00e6ringsprocesser. I AiDKiT-projektet har vi s\u00e6rligt fokus p\u00e5, hvordan l\u00e6rere kan underst\u00f8tte elevernes l\u00e6ringsmotivation i det digitale l\u00e6ringsrum som en del af de <strong>f\u00f8lelsesm\u00e6ssige<\/strong> elementer.<\/p>\n<p>Herudover er det v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at vi har sammensat et curriculum best\u00e5ende af digitale v\u00e6rkt\u00f8jer, der hver is\u00e6r repr\u00e6senterer b\u00e5de visuelle og auditive l\u00e6ringstilgange som en del af de <strong>fysiologiske<\/strong> elementer, for eksempel brugen af videoer og billeder via flashcards mv. Anvendelsen af lyd virker ogs\u00e5 til at v\u00e6re ganske nyttig til at fastholde elevernes aktive engagement i l\u00e6ringsprocesserne. Lyd har is\u00e6r en positiv effekt i kombination med tekst og billeder, fordi den auditive tilgang g\u00f8r det muligt for eleverne at bruge \u00f8jne og \u00f8rer i en sammenh\u00e6ngende proces.<\/p>\n<p>Eksempelvis er det for sprogl\u00e6rere vigtigt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 dette samspil mellem de auditive og visuelle l\u00e6ringselementer. Flashcards er et godt eksempel. I flere versioner best\u00e5r flashcards udelukkende af en billedside og en tekst, for eksempel navne p\u00e5 dyr, mad osv. I s\u00e5danne udgaver er flashcards en st\u00f8tte til at udvide selve ordforr\u00e5det i tilegnelsen af et nyt sprog. Men sprogindl\u00e6ring handler i liges\u00e5 h\u00f8j grad om udtale, og derved spiller muligheden for at benytte flashcards med tilh\u00f8rende lyde en grundl\u00e6ggende rolle. Den praktiske brug af ordforr\u00e5d i et nyt sprog g\u00e5r t\u00e6t h\u00e5nd i h\u00e5nd med viden om sprogets lyde og udtaleregler. Derfor er v\u00e6rkt\u00f8jer, der rummer b\u00e5de den auditive og visuelle tilgang, vigtige p\u00e6dagogisk-didaktiske elementer, b\u00e5de i digitalt baseret og direkte sprogundervisning.<\/p>\n<p>L\u00e6rere kan streame lektioner og \u00f8velser, som eleverne kan downloade i form af MP3-filer. I den individuelle fase af et flipped l\u00e6ringsprogram kan eleverne bruge filerne til forberedelse, n\u00e5rsomhelst og hvorsomhelst de foretr\u00e6kker det. For elever med stavevanskeligheder kan tal-til-tekst-v\u00e6rkt\u00f8jer g\u00f8re kommunikationen lettere og styrke l\u00e6ringsmotivationen.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Betydningen af forskellige l\u00e6ringsstile har i mange \u00e5r v\u00e6ret et centralt tema i p\u00e6dagogisk-didaktiske tilgange, b\u00e5de hvad ang\u00e5r undervisning af voksne, b\u00f8rn og unge. Teorien og begrebet l\u00e6ringsstile og deres indflydelse p\u00e5 l\u00e6ringsv\u00e6rdien er oprindeligt udforsket og udviklet af de amerikanske forskere Rita Dunn og Kenneth Dunn tilbage i 1970&#8217;erne. Dunn &amp; Dunn\u00b4s generelle tilgang&hellip;&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":344,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"neve_meta_sidebar":"","neve_meta_container":"","neve_meta_enable_content_width":"off","neve_meta_content_width":70,"neve_meta_title_alignment":"","neve_meta_author_avatar":"","neve_post_elements_order":"","neve_meta_disable_header":"","neve_meta_disable_footer":"","neve_meta_disable_title":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-343","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-articles"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/aid-kit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/343","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/aid-kit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/aid-kit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/aid-kit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/aid-kit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=343"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/aid-kit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/343\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":355,"href":"https:\/\/aid-kit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/343\/revisions\/355"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/aid-kit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/344"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/aid-kit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=343"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/aid-kit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=343"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/aid-kit.erasmus.site\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=343"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}