ARTIKEL 2

”Digital undervisning kommer ikke af sig selv. Man skal tilrettelægge undervisningen på en helt anden måde, end man er vant til…”

 (Citeret fra Kristensen, Claus B. (2021): “Digitalisering er mere end teknologi”. I Uddannelses- og Forskningsministeriet (2021): “Digitale muligheder i Erasmus+”).

AiDKiT-projektet har sin baggrund i de generelle undervisnings- og læringserfaringer, der blev indhøstet under den globale COVID-19-pandemi og nedlukningen af face-to-face uddannelsesmiljøer som følge af pandemien. I kølvandet af pandemien oplevede mange undervisere i hele Europa at være uforberedte, når det gjaldt om at gennemføre en pædagogisk-didaktisk tilgang udelukkende baseret på digitale metoder og værktøjer. Samtidig viste det sig, at mange voksenelever i den almene voksenundervisning ikke var i besiddelse af de nødvendige kompetencer og tekniske forudsætninger for at tage aktivt del i det nye digitale undervisnings- og læringsunivers. I mange tilfælde var de heller ikke motiverede for at skifte til de nye læringsprocesser.

Denne aktuelle udfordring i voksenundervisningen – og i øvrigt også i børne- og ungeundervisning – har været springbrættet for AiDKiT-projektet, hvor hovedspørgsmålene er, hvordan man kan fremme nye pædagogisk-didaktiske tilgange til at motivere eleverne og styrke deres engagement i forhold til de nye fremtidsrettede undervisnings- og læringsmuligheder i digitale teknologier. Det har ligeledes givet anledning til spørgsmålet om, hvad digital pædagogik egentlig er.

DIGITALE TEKNOLOGIER REPRÆSENTERER NYE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSMULIGHEDER

Nogle forskere har erklæret, at digital pædagogik ikke blot er et spørgsmål om at inddrage bestemte digitale værktøjer i den pædagogisk-didaktiske planlægning, der traditionelt danner grundlag for undervisningen. Indførelsen af digitale teknologier ændrer tværtimod i sig selv rammerne for både undervisning og læring, det vil sige den pædagogisk-didaktiske tilgang, undervisningsforløbet og læringssituationen. Som forklaring på digital pædagogik har andre forskere desuden peget på, at digital undervisning og læring kan være frigørende i og med, at den digitale tilgang i højere grad giver eleverne mulighed for at styre deres egen læringsproces, end tilfældet er i det traditionelle lærerfokuserede læringsmiljø. “Flipped Learning” eller “The inverted classroom” er metodiske eksempler på den fleksible, elevcentrerede tilgang, som digitale pædagogiske metoder har været med til at fremme.

Ud fra disse perspektiver handler digital pædagogik også om at udforske og beskrive, hvordan digitale undervisnings- og læringstilgange og digitale metoder kan facilitere læringsprocesser og forbedre præstationen blandt elever, ikke mindst voksne elever uden specifikke læringsforudsætninger. Selv om undervisere og elever har hver deres mål i et undervisnings- og læringsforløb, er det yderst relevant for begge grupper at forstå, hvordan teknologi og didaktiske aktiviteter indgår i et samspil med henblik på at nå bestemte mål i bestemte sammenhænge. Den digitale didaktik har derved også til formål at styrke undervisningen og kvalificere de didaktiske designs, som underviserne udvikler og anvender til at skabe motivation og effektive læringsprocesser blandt deres elever:

“Precisely because of their potential to change education unbidden, it is imperative that teachers and lecturers place themselves in a position where they are able to master the use of digital technologies to harness their power and put them to the proper service of education…”

(Laurillard, 2013, s.2 Quoted from Laurillard, D. (2008): “The teacher as action researcher: Using technology to capture pedagogic form”. In Studies in Higher education)

AIDKIT PROJEKTETS UDDANNELSESPROGRAM OM DIGITALE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSTEKNOLOGIER

Som næste skridt i AiDKiT projektets aktiviteter vil de deltagende uddannelseseksperter samarbejde om at sammensætte et særligt uddannelsesprogram for undervisere, der gerne vil kvalificere deres digitale undervisningsaktiviteter ud fra en motiverende pædagogisk-didaktisk tilgang. Det gælder også undervisernes forståelse for de områder, hvor digitale teknologier stiller nye og særlige krav til pædagogisk tænkning og praksis.