Spring til indhold

Partnere


Iberika Education Group GGMBH (Project Coordinator)

Iberika education group gGmbH er en privat non-profit voksenuddannelsesudbyder med basis i Berlin, Tyskland. Iberika er grundlagt i 1996 og har stor erfaring med sprogundervisning og ledelse af europæiske projekter.

En af Iberikas tre hovedsøjler er at udvikle og implementere sproglærings- og undervisningsstrategier på grundlag af nye digitale værktøjer. Iberika organiserer og implementerer kurser, seminarer, workshops, møder og offentlige diskussioner inden for områderne: nye undervisnings- og læringsmetoder, motivationsstrategier for undervisere og elever samt udvikling og inklusion af ekstracurrikulære aspekter. Iberika har udviklet og implementeret undervisnings- og læringsplaner i relation til mange forskellige træningsformer siden 2001. Iberika har været involveret i europæiske projekter siden 2007. Lige siden har organisationen opbygget et netværk af kompetente partnerinstitutioner og haft succes med projektansøgninger, rapporter, formidling og evaluering. I de seneste år har Iberika deltaget i adskillige multilaterale projekter inden for programmet for livslang læring og endvidere fokuseret på at udvikle voksenuddannelsesinitiativer i tilknytning til Erasmus+. Iberika samarbejder med Federal Office for Migration and Refugees og tilbyder integrationskurser for indvandrere i Tyskland. Kurserne omfatter sprogkurser til og med C1-niveau samt undervisning i interkulturel viden og fremme af faglig integration. Hovedformålet med Iberika er at fremme uddannelse, øge tolerancen og motivere undervisere og elever til en livslang læringsstrategi.

Hjemmeside:

https://www.iberika-online.eu/

Sociale Medier:

Facebook: https://www.facebook.com/berlin.iberika

Instagram: https://www.instagram.com/iberika_berlin/

Twitter: https://twitter.com/iberika_berlin



Danmar Computers – Polen

Danmar Computers LLC er en privat virksomhed, der opererer inden for informationsteknologi og leverer erhvervsuddannelse inden for dette område. Danmar har stor erfaring med at udvikle moderne web- og mobilapplikationer, der anvendes til uddannelsesformål. Danmar har også mangeårig erfaring med at gennemføre europæiske projekter, hvor virksomhedens R&D-medarbejdere udfører forskning og forbereder træning skræddersyet til forskellige elevgruppers behov. I løbet af 22 år har Danmar med succes gennemført over 100 projekter inden for Grundtvig, Leonardo da Vinci, Progress og Erasmus+. I mange af disse projekter har Danmar været ansvarlig for at designe og koordinere formidlingsstrategier.

Danmar Computers er udvikler og udbyder af AdminProject, onlinesystemet til styring af europæiske projekter. Alle virksomhedens aktiviteter er baseret på et bredt og veletableret samarbejdsnetværk på både nationalt og internationalt plan. De nationale netværk omfatter uddannelses- og rådgivningsinstitutioner, universiteter, skoler, ikke-statslige organisationer samt virksomheder i den private sektor. Internationale netværk omfatter partnere med forskellige profiler, der kommer fra alle EU-lande. Danmar Computers mission er at fremme livslang uddannelse og sikre lige adgang til uddannelse for alle ved brug af moderne teknologi.

Hjemmeside:

https://danmar-computers.com.pl

Sociale Medier:

Facebook: https://www.facebook.com/pages/Danmar-Computers/144597388897753

LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/danmar-computers

Twitter: https://twitter.com/DanmarComputers



Asociatia Bridge Language Study House

Bridge Language Study House Association er en non-profit, ikke-statslig forening, som blev etableret i 2002 i Cluj-Napoca.

BLSH udfører forskellige aktiviteter inden for voksenuddannelse, erhvervsuddannelse samt børn- og ungeuddannelse: generelle sprogkurser specielt for voksne; international sprogeksamen og erhvervskvalifikation (f.eks. Pearson, TOEFL-iBT, TOEIC); intern sprogundervisning; sprog- og robotprogrammer for børn, især rettet mod efterskoler og klubber; læreruddannelsesarrangementer, herunder Erasmus+ strukturerede kurser. BLSH deltager desuden regelmæssigt i europæiske og lokale projekter, herunder Erasmus+ strategiske partnerskaber og det tidligere program for livslang læring.



Socialiniu Inovaciju Fondas

Social Innovation Fund (SIF, www.lpf.lt) er en ikke-statslig organisation, etableret i 1994 med sigte på at hjælpe mennesker med færre muligheder og fra dårligt stillede miljøer til at foretage positive ændringer i deres liv gennem tilbud om uddannelsesmuligheder, social støtte, information og råd.

Siden oprettelsen har SIF arbejdet med forskellige socialt udsatte grupper: langtidsledige, handicappede, enlige forældre, indvandrere, mennesker bosat i fjerntliggende områder, kvindelige ofre for vold i hjemmet. SIF yder hjælp og bistand til lavtuddannede voksne med færre muligheder i samfundet og på arbejdsmarkedet med særligt fokus på kvinder. Målet er at fremme deres sociale inklusion, beskæftigelsesparathed samt iværksætteri gennem uddannelse, vejledning, coaching og mentoring. Målet er endvidere at bidrage til deres empowerment og kapacitetsopbygning til at blive kompetente og succesfulde på arbejdsmarkedet. SIF har erfaring med at bruge IKT inden for undervisnings- og læringsprocesser og har erfaring med at udvikle undervisningsmetoder, der er orienteret mod at udvikle digitale færdigheder, kreativ tænkning samt kernekompetencer i relation til beskæftigelsesparathed og social inklusion.

SIF opererer både på lokalt, nationalt og europæisk/internationalt niveau og har siden 1994 implementeret mere end 100 europæiske, nationale og internationale projekter både som koordinator og/eller partner.

Hjemmeside:

https://lpf.lt

Sociale Medier:

Facebook: https://www.facebook.com/SocialInnovationFund/



MHT Consult APS

mhtconsult er en privat og uafhængig forsknings- og udviklingsvirksomhed, grundlagt i december 2000 i Hovedstadsregionen, Danmark. Mhtconsult fungerer som en netværksorganisation ved at udføre projekter og opgaver i tæt samspil med selvstændige seniorkonsulenter eller partnerorganisationer i et solidt netværk – og har derved en bred vifte af kernekompetencer til rådighed. Virksomhedens portefølje omfatter hundredvis af projekter, der spænder fra flerårige udviklingsprojekter og større programevalueringer til anvendte forskningsprojekter og videre til både langsigtede og kortsigtede undervisnings-/trænings-/læringsprogrammer, facilitering af organisatorisk udvikling mv. De fleste projekter og opgaver er dokumenteret gennem forskningsrapporter, metodekataloger, håndbøger og værktøjskasser til fagfolk mv.

På nationalt plan omfatter klientellet en bred vifte af organisationer og interessenter såsom statslige myndigheder og nationale offentlige styrelser, rådgivende organer, regionale og kommunale myndigheder, arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og sprogcentre, NGO’er mv. På det tværnationale og europæiske plan har mhtconsult deltaget både som koordinator og partner i mange strategiske partnerskaber og mobilitetsprojekter med støtte fra EU-Kommissionen – og herudover fungeret som ekstern evaluator i flere EU-projekter.

Med udgangspunkt i nøgleværdierne diversitet og ligeværdigt medborgerskab har mhtconsult altid haft til formål at bygge bro mellem forskning og analytisk viden på den ene side – og på den anden side læring/undervisning/træningspraksis samt metodeudvikling inden for en bred vifte af ydelsestyper og fagområder, herunder:

Ydelsestyper:

– Research, evaluering, analyse og rapportering
– Udvikling og dokumentation af pædagogisk-didaktiske metoder og værktøjskasser
– Uddannelsesprogrammer og facilitering af undervisnings- og læringsprocesser
– Vejledning, kompetenceafklaring og mentorskab
– Projektudvikling, projektledelse og organisatorisk læring

Faglige områder:
– Integration, interkulturel kommunikation og mangfoldighedsledelse
– Ligeværdigt medborgerskab, lige muligheder, antidiskrimination, demokratisk og kritisk dialog
– Metoder til kompetenceudvikling i relation til uformel, ikke-formel og formel uddannelse
– Empowerment af udsatte unge og voksne i arbejdsliv og sociale sammenhænge.
– Et rummeligt og inkluderende arbejdsmarked, herunder digitale kompetencer og iværksætterkompetencer for udsatte grupper
– Velfærdsudvikling gennem partnerskaber mellem den offentlige, private og frivillige sektor

Hjemmeside: https://www.mhtconsult.dk

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/margit-helle-thomsen-mhtconsult-42652642

Facebook 1): https://www.facebook.com/mhtconsult

Facebook 2): https://www.facebook.com/margithelle.thomsen