Diskussionsfora for lærere kan anvendes til mange formål, for eksempel til at interagere og dele ideer om undervisning, klasserumsledelse, undervisningsstrategier og meget mere. De er asynkrone kommunikationsværktøjer, der i udstrakt grad benyttes i Learning Management systemer. Formålet er sm regel at muliggøre og fremme interaktion mellem lærer og elever. I projekt AiDKiT har vi desuden inkluderet et videoforum med henblik på, at lærere dels kan udveksle ideer og tips – dels kan opbygge et fællesskab med fokus på udfordringer i online-baseret undervisning.
Som et bidrag til at bryde isen mellem lærere, findes der i AiDKiTs videoforum 5 videopodcasts fra Youtube-kanalen, hvor lærere deler deres erfaringer inden for forskellige udviklingsemner med relation til fjernundervisning.
Ved at lærere får mulighed for at udvikle og uploade deres egne videopodcasts, videreudvikler de først deres egne digitale færdigheder og kan herefter fungere som åbne ressourcer for andre undervisere, der har færre digitale færdigheder og derfor behov for at forbedre kompetencerne på dette felt. Herudover vil elever også kunne få adgang til disse videopodcasts, hvor emnerne er følgende:
- Tips om brugen af flipped learning, udarbejdet af mhtconsult
- Tips om søgning af videomaterialer til online-baserede klasser, udarbejdet af Danmar Computers
- Tips om at øge elevernes motivatin for online-baseret undervisning, udarbejdet af BLSH
- Tips om at imødekomme elevernes forventninger inden for online eller hybrid undervisning, udarbejdet af SIF
- Tips om evaluering og feedback i online-baseret og flipped learning i det “omvendte klasseværelse”, udarbejdet af Iberika
På denne måde udgør projektets videopodcasts et effektivt værktøj til at udveksle erfaringer fra forskellige undervisningsperspektiver og tjener til at opkvalificere lærernes digitale færdigheder og kompetencer til at håndtere digitaliseringen af deres undervisning inden for en ofte snæver tidsramme. Det bidrager samtidig til at styrke elevernes motivation. Tidligere projekter og forskning om digitalisering har netop vist, at voksne elevers digitale færdigheder (kun 44 % af EU-borgerne ifølge en OECD-rapport) ikke modsvarer de utallige, brugervenlige onlineressourcer og materialer, der generelt er tilgængelige for lærere.
For at imødekomme og tackle denne uoverensstemmelse indgår AiDKiTs videoforum i projektets digitale platform, som repræsenterer et åbent og interaktivt digitalt læringsrum og tilbyder brugerne understøttende materialer såvel som muligheder for digitale eksperimenter.