Projektteamet i AidKit projektet har hermed den glæde at kunne præsentere det interaktive læringsrum for lærere og elever. Udover træningsmaterialerne indeholder denne e-platform eksempler på pædagogiske forløb med brug af fjernundervisning rettet især mod sproglæring. Forløbsbeskrivelserne er udviklet af sproglærere fra AidKit partnerlandene med udgangspunkt i de fem forskellige digitale værktøjer og dynamiske materialer, der er tilgængelige i Moodle.
De pædagogiske forløbsbeskrivelser er grupperede efter de digitale værktøjer, der danner grundlag for det enkelte forløb. Indholdet foreligger på engelsk og på partnernes nationale sprog. Hver forløbsbeskrivelse består af to dele. Den første del indeholder en behovsanalyse, der gør rede for den pågældende undervisningssituationen og de problemstillinger, som sproglæreren møder og skal håndtere i sin tilrettelæggelse af fjernundervisning. Anden del præsenterer det pædagogiske forløb og det digitale værktøj, der er integreret i undervisningen.
Det interaktive læringsrum indeholder endvidere læringsmaterialer til elever, der gerne vil forbedre deres sprogfærdigheder.
Eksemplerne er grupperet efter de sprog, der skal læres. Eksemplerne omfatter instruktioner til eleverne om, hvordan de kan arbejde med eksemplerne.
Sproglærere og elever, der gerne vil lære fremmedsprog, inviteres til at besøge AidKit projektets interaktive læringsrum, hvor de finder alle materialer og eksempler: https://aid-kit.erasmus.site/platform.