Spring til indhold

ARTIKEL 1

  • af

1st KICK OF MEETING IN BERLIN

I denne måned mødtes partnerne i Aid Kit projektet endelig face-to-face I Berlin for at drøfte de næste skridt i projektet.

Den 13. December var partnere fra Tyskland, Polen, Rumænien, Lithauen og Danmark således samlet I Berlin. Selv om projektet er startet i begyndelsen af året, var der tale om det første møde, hvor partnerne kunne være fysisk til stede sammen. Men for at sikre en god fremdrift i projektets udførelse har partnerne afholdt flere online møder, hvor der løbende er lagt fælles planer for implementeringen af aktiviteterne.

Aid Kit for Autonomous Online Classes er lanceret med det hovedformål at udvikle nyttige bidrag til opkvalificeringen og efteruddannelsen af undervisere og trænere som et svar på det voksende behov for at styrke digitale kompetencer blandt professionelle i den pædagogiske sektor rundt i Europa. I takt med at digital læring er blevet en primær løsningsmodel i mange uddannelsesforløb, har det vist sig, at mange undervisere ikke har haft tilstrækkelig tid til at forberede sig på overgangen fra traditional klasserumsundervisning til online-baseret undervisning. På denne baggrund sigter projektet på at tilvejebringe både vide nog praktiske værktøjer til at forbedre undervisernes kompetencer ved at introducere dem til velegnede undervisningsmetoder, der kan medvirke til at højne kvaliteten i ikke-formelle, online-baserede undervisningsforløb.

Partnerne indledte decembermødet med at gennemgå de hidtidige projektopgaver og de resultater, der allerede er opnået. Herpå fulgte en drøftelse af de næste aktiviteter og opgaver i processen. Håndbogen for motiverende best practice er som det første projektresultat færdiggjort og oversat til alle partnersprog. Håndbogen indeholder best practices for undervisere og trænere med focus på at motivere voksne elever inden for ikke-formelle, online-baserede undervisningsforløb og kurser. Håndbogen omfatter desuden en analyse af de nationale behov inden for fjernundervisning i voksenuddannelse med særlig reference til pandemiens periode. Den engelske udgave findes sammen med de oversatte udgaver på projektets hjemmeside: https://aid-kit.erasmus.site/motivational-guidebook-of-best-practices/