ARTIKEL 10

Betydningen af forskellige læringsstile har i mange år været et centralt tema i pædagogisk-didaktiske tilgange, både hvad angår undervisning af voksne, børn og unge. Teorien og begrebet læringsstile og deres indflydelse på læringsværdien er oprindeligt udforsket og udviklet af de amerikanske forskere Rita Dunn og Kenneth Dunn tilbage i 1970’erne. Dunn & Dunn´s generelle tilgang var, at alle har en individuel måde at lære på, og endvidere at den individuelle læring kan optimeres, når læringsmiljøet er i stand til at imødekomme den individuelle læringsstil. Som en konsekvens heraf kan nogle læringsmiljøer være indrettet på en måde, der – i en vis forstand – frustrerer læringsprocessen for nogle mennesker. Når forskelle i læringsstile bliver fuldstændig ignoreret, kan de i nogle tilfælde virke som “støj på senderen”, hvilket forstyrrer og reducerer læringsværdien for nogle elever, uanset alder, køn, etnisk oprindelse, socioøkonomisk og sociokulturel baggrund osv.

Dunn & Dunn´s model for læringsstile er formentlig meget kendt i uddannelsessammenhænge, uanset om modellen benyttes i praksis eller ej. I følge modellen kan mange forskellige elementer og stimuli påvirke elevernes læringsproces såsom:

• De miljømæssige elementer og effekten af forhold som lys og andet fysisk udstyr i klasseværelset
• De følelsesmæssige elementer og elevernes motivationelle og strukturelle tilgang til selve læringsprocessen
• De sociale elementer og elevernes præferencer i forhold til at arbejde individuelt eller i grupper mv
• De fysiologiske elementer og elevernes sensoriske og perceptive læringspotentialer såsom auditive, visuelle, taktile eller kinæstetiske præferencer
• De psykologiske elementer og elevernes individuelle tilgange til læringsprocessen såsom analytiske eller impulsive præferencer mv.

I takt med at digital undervisning og digitale pædagogiske metoder vinder frem, er der grund til at spørge, hvordan forskellige læringsstile kan rummes i digitale læringsprocesser. I AiDKiT-projektet har vi særligt fokus på, hvordan lærere kan understøtte elevernes læringsmotivation i det digitale læringsrum som en del af de følelsesmæssige elementer.

Herudover er det værd at bemærke, at vi har sammensat et curriculum bestående af digitale værktøjer, der hver især repræsenterer både visuelle og auditive læringstilgange som en del af de fysiologiske elementer, for eksempel brugen af videoer og billeder via flashcards mv. Anvendelsen af lyd virker også til at være ganske nyttig til at fastholde elevernes aktive engagement i læringsprocesserne. Lyd har især en positiv effekt i kombination med tekst og billeder, fordi den auditive tilgang gør det muligt for eleverne at bruge øjne og ører i en sammenhængende proces.

Eksempelvis er det for sproglærere vigtigt at være opmærksom på dette samspil mellem de auditive og visuelle læringselementer. Flashcards er et godt eksempel. I flere versioner består flashcards udelukkende af en billedside og en tekst, for eksempel navne på dyr, mad osv. I sådanne udgaver er flashcards en støtte til at udvide selve ordforrådet i tilegnelsen af et nyt sprog. Men sprogindlæring handler i ligeså høj grad om udtale, og derved spiller muligheden for at benytte flashcards med tilhørende lyde en grundlæggende rolle. Den praktiske brug af ordforråd i et nyt sprog går tæt hånd i hånd med viden om sprogets lyde og udtaleregler. Derfor er værktøjer, der rummer både den auditive og visuelle tilgang, vigtige pædagogisk-didaktiske elementer, både i digitalt baseret og direkte sprogundervisning.

Lærere kan streame lektioner og øvelser, som eleverne kan downloade i form af MP3-filer. I den individuelle fase af et flipped læringsprogram kan eleverne bruge filerne til forberedelse, nårsomhelst og hvorsomhelst de foretrækker det. For elever med stavevanskeligheder kan tal-til-tekst-værktøjer gøre kommunikationen lettere og styrke læringsmotivationen.