Page 18 - R1Guidebook_Final revised version for translation after visual changes_DK

17

2.2.3 VIDEREUDDANNELSESPROGRAMMER OG NETVÆRK TIL RÅDIGHED
FOR UNDERVISERE
En PISA OECD-rapport fra 2018 har påvist, at Tyskland mangler adgang til faglig-digital
udviklingen inden for uddannelsessektoren. Tyskland placerede sig som nummer 76
ud af 78 lande målt på adgang til relevant digital efter/videreuddannelse for
undervisere. Kun Ungarn og Japan var dårligere placeret. Denne rangordning er
baseret på vurderinger fra skoleledere, som hævder, at blot 40 pct af de tyske elever
går på skoler, hvor den digitale efter/videreuddannelse af lærere befinder sig på et
tilpas professionelt niveau. For at håndtere dette problem er den føderale regering og
de tyske delstater gået sammen om at finansiere ”Kvalitetsfremmende
Læreruddannelser” (TY: "Qualitätsoffensive Lehrerbildung") for herved at styrke
læreruddannelsen og tiltrække flere undervisere. Konkret er der to fonde til
digitalisering af undervisere, blandt andet inden for erhvervsskolesektoren. Især efter
nedlukningerne i 2020 er digitalisering således blevet et varmt emne for
læreruddannelserne, og forskellige projekter er finansieret med hen blik på at yde
supplerende uddannelse.

Ikke desto mindre er kontinuerlige læringsprogrammer i statsligt regi stadig
begrænsede som følge af komplekse regeringsstrukturer og vanskeligheder ved at
koordinere og samarbejde på føderalt og statsligt niveau. Som et resultat heraf ydes
der mere støtte fra private virksomheder i Tyskland. En undersøgelse fra Robert Bosch
Instituttet har dokumenteret, at delstaterne kun bruger 173 € pr. lærer pr. år, mens
virksomheder i den private sektor i gennemsnit anvender 423-561 € pr. ansat pr. år til
løbende efter/videreuddannelse. Disse tal afspejler en reel uoverensstemmelse i tyske
læreres adgang til løbende læringsmuligheder, selv om det understreges, at der er tale
om nødvendige investeringer. Ud over den private sektor tilbyder adskillige
nonprofitorganisationer læreruddannelsesmuligheder i Tyskland. Det gælder
programmer, der fokuserer på emner såsom digital pædagogik, uformelle
læringsprogrammer og inkluderende læringsstile.

2.2.4. UDÆKKEDE BEHOV
En undersøgelse udført af DAK i Tyskland (11/2020) viser, at hver fjerde underviser
jævnligt er følelsesmæssigt udmattet og udviser symptomer på udbrændthed. Det er
anført, at pandemien sætter underviserne under pres, og at der er ikke megen plads til
eksperimenter, hvilket begrænser kvaliteten af fjernundervisningsprogrammer. Det
understreger, at der er udækkede behov for undervisere i henseende til opkvalificering
inden for digitalisering og understøttende vejledning. Som et resultat af pandemien er
potentialet for online-læring af voksne i stigende grad blevet anerkendt over hele
verden, men der tilbagestår imidlertid i Tyskland store mangelområder, som skal finde
en løsning, hvis kvaliteten i læringsmulighederne skal øges. I følge en OECD-rapport fra
2020 er disse begrænsninger 1) udvikling af basale digitale kompetencer og
færdigheder hos voksne elever og undervisere, 2) motiverende tiltag over for online-
elever, 3) udvidelse af de uformelle læringstilbud samt 4) opbygning af
kvalitetssikringsmetoder i forhold til online-baseret læring.