Page 19 - R1Guidebook_Final revised version for translation after visual changes_DK

18

Ifølge forskning fra Det tyske Forbundsinstitut for erhvervsuddannelse (BiBB) nedskar
mere end 700.000 virksomheder i Tyskland deres ansattes arbejdstid i april 2020, men
EUD-sektoren var samtidig forpligtet til at videreføre tilbud om uddannelse. COVID
krisen tvang derfor EUD undervisere til at overgå til digital undervisning og læring
meget hurtigt, selv om det for de flestes vedkommende var første gang. Den hurtige
overgang betød, at underviserne ikke havde tilstrækkelig tid til at skabe et innovativt
og interaktivt undervisningsindhold, men satsede på simple videokonferencer.
Ændringen til digital undervisning har således været vanskelig i og med, at mange EUD
undervisere ikke har de fornødne digitale kompetencer og færdigheder til at omlægge
deres undervisning.
Der er ingen formelle rammer for ikke-formelle og uformelle læringstilgange i
Tyskland (i modsætning til for eksempel Danmark, Finland og Portugal). Det
vanskeliggør mulighederne for at opbygge en sammenhængende og koordineret
undervisningsstruktur. Manglende tid og støtte til forbedret digital literacy står
således i vejen for, at kontinuerlige læringsprogrammer skal lykkes.

2.3 STATE-OF-THE-ART RESULTATER FRA RUMÆNIEN

2.3.1 STATE-OF-THE-ART INDEN FOR DEN NATIONALE DIGITALISERING
OG DET DIGITALE KOMPETENCENIVEAU I BEFOLKNINGEN
I følge Eurostat er Rumænien landet med den laveste grad i digital literacy i Europa i og
med, at kun 56 pct af de unge har digitale kompetencer på et minimums- eller
mediumniveau. De sårbare elever kommer fra dårligt stillede miljøer, som ikke har
adgang til digital læring og opkvalificering.

DEN NATIONALE DIGITALISERINGSSTRATEGI
COVID-19 pandemien har påvirket opmærksomheden og bevidstheden om disse
væsentlige mangler inden for befolkningens digitale kompetencer og brug af teknologi
i undervisningen. Som et resultat heraf har Rumænien vedtaget en 6-årig strategi
(2021 - 2027) for digitalisering af uddannelse med særligt fokus på at fremme
befolkningens digitale kompetencer, ser ses som en forudsætning for den digitale
transformation af uddannelse og også for etableringen af et digitalt
uddannelsesmæssigt økosystem.

Hovedmålet er at udstyre op til 82 pct af befolkningen i aldersgruppen 20-34 år med
tilstrækkelige digitale kompetencer til at gøre dem klar til nye erhverv. Det udelader
dog en vigtig og sårbar del af Rumæniens befolkning, som stadig kæmper med
professionel omstilling efter 40 års alderen. Desværre viser den nuværende situation,
at de sårbare voksne stadig ikke nyder godt af undervisning til digital kvalificering
gennem digitale nationale programmer, og kun på lokalt plan tilbyder nogle NGO´er
uddannelsesprogrammer ved hjælp af europæisk finansiering. Disse tilbud er også
vanskelige at organisere på nationalt plan, da Rumænien ikke har en funktionel
statistik over det reelle antal af borgere, der ikke er digitalt orienterede.