Page 25 - R1Guidebook_Final revised version for translation after visual changes_DK
P. 25
24
9
lande vedrørende den digitale situation og digitale udfordringer forklarer hvordan de
nordiske lande gennem en årrække har fulgt digitale strategier, som blandt andet har
bragt Danmark i en international frontposition i forhold til digitaliseringsniveauet.
Rapporten advarer dog også om, at der stadig er befolkningsgrupper, som ikke er
tilstrækkeligt forberedte på den digitale udvikling. Målrettet uddannelse er derfor
10
fortsat et meget vigtigt anliggende .
Selv om IKT-infrastrukturen er ganske udbredt i Danmark, er det i nogle interviews
blevet påpeget, at lærere og elever stadig kan opleve barrierer ved brug af digitale
undervisningsmaterialer. Det skyldes til tider ustabile internetforbindelser. Imidlertid
anses utilstrækkeligt it-udstyr for at være den største barriere for at indføre digitale
undervisningsmetoder og undervisningsmaterialer i klasseværelset.
Den danske regering har iværksat flere uddannelsesreformer for at sikre fortsat
velfærd i Danmark. Reformerne sigter på at give alle borgere mulighed for at tilegne
sig basiskompetencer, der gør det muligt at udvikle nye kompetencer og færdigheder.
Voksenuddannelse bygger på en strategi for livslang uddannelse: efteruddannelse,
kompetenceudvikling på jobbet, uddannelsesaktiviteter i fritiden.
BRUG AF FORSKELLIGE DIGITALE FUNKTIONER OG FÆRDIGHEDER
11
I følge de seneste tal fra Eurostat vinder det digitale samfund frem over hele Europa.
Det gælder især udbredelsen af internettet. Det fremgår således af de seneste
dataindsamlinger fra Eurostat, at 89 pct af voksne i alderen 16-74 år i EU havde
benyttet internettet i løbet af de seneste 3 måneder. Bag de generelle tal var der tale
om en vis spredning, for så vidt den danske befolkning sammen med Irland og
Luxembourg nåede 99 pct.
Figur 2 neden for angiver endvidere, hvordan brugen af internettet har været fordelt
mellem forskellige funktioner. For danske brugere er afsendelse og modtagelse af e-
mails udbredt i den pågældende aldersgruppe. Det samme gælder for en mere specifik
funktion som netbank, ligesom deltagelse i sociale netværk også ligger markant høj
blandt danske internetbrugere.
Sammenfattende afspejler den digitale brugers kompetencer i den voksne danske
befolkning sig i forskellige typer af digitale funktioner på både et civilt og
samfundsmæssigt plan.
9 Jf Slåtto, Torhild: (2020): “Learning for everyone in a digital society”. Prepared for the Nordic Network
for Adult Learning (NVL).
10 Jf Slåtto, 2020, op.cit.
11 Jf Eurostat (2022): ” Key Figures of Europe 2022”