Page 29 - R1Guidebook_Final revised version for translation after visual changes_DK
P. 29

28




                  Undervisningen  foregår  i  små  klasser  og  tilrettelægges  efter  de  læringsmæssige
                  forudsætninger  og  krav  blandt  eleverne.  Den  Forberedende  Voksenundervisning  er
                  gratis, og arbejdspladser kan få tilskud, når de henviser medarbejdere til uddannelsen i
                  arbejdstiden.
                  Mange voksenuddannelsescentre og sprogskoler i Danmark tilbyder den forberedende
                  voksenundervisning  i  flere  fag,  både  i  form  af  fremmødekurser  og  online-baserede
                  kurser for kortuddannede voksne elever. Det kræver dog, at professionelle undervisere
                  er yderligere certificerede og gennemfører en særlig formel-faglig uddannelse for at
                  kunne  undervise  i  de  forberedende  fag.  Denne  uddannelse  udbydes  af
                  Professionshøjskoler i Danmark og har to spor:

                    Grundlæggende digitale færdigheder (10 ects), der giver underviserne teoretisk og
                      praktisk  viden  om  digitale  teknologier  og  blandt  andet  værktøjer  til  at  vurdere
                      voksne elevers digitale forudsætninger mv.
                    Undervisning i digitale færdigheder for voksne (10 ects), der giver underviserne
                      kompetencer  til  at  planlægge,  implementere  og  evaluere  differentieret
                      undervisning af voksne, der ønsker at forbedre deres digitale færdigheder.

                  Endelig  er  det  i  den  danske  interviewrunde  blevet  nævnt,  at  IT-baserede  tilgange  i
                  stigende grad bruges til at passe uddannelse ind i de voksnes hverdag, og endvidere at
                  IT-baserede tilgange på universitetsuddannelserne baner vejen for nye muligheder for
                  at gennemføre deltidsstudier.

                  FLERE BEHOVSRETTEDE TILBUD INDEN FOR EFTER/-VIDEREUDDANNELSE
                                          16
                  Ifølge  EU's  overvågning   ser  der  ud  til  at  være  plads  til  forbedringer  i  den  danske
                  efter/-videreuddannelsesindsats,  når  man  tager  undervisernes  vurderinger  i
                  betragtning.  I  henhold  til  tilbagemeldingerne  tilkendegav  kun  70,9  pct  af  de
                  undervisere,  der  deltog  i  efteruddannelsesforløb,  at  de  havde  positiv  indflydelse  på
                  deres  egen  undervisningspraksis.  Sammenlignet  med  europæiske  ligestillede,
                  vurderede de danske lærere, at det specifikke kursusindhold i mindre grad er tilpasset
                  deres  faktiske  behov,  ikke  har  en  tilstrækkelig  sammenhængende  struktur  og  ikke  i
                  ønsket omfang tilbyder træning i aktiv og kollaborativ læring. Ikke desto mindre hører
                  danske undervisere til de europæiske undervisere (sammen med italienske, hollandske
                  og svenske undervisere), der anvender  mest tid på teamwork.


















                  16  Jf EU-Kommissionen 2021, op.cit.
   24   25   26   27   28   29   30   31   32   33   34