Page 32 - R1Guidebook_Final revised version for translation after visual changes_DK

31

3.2 DIGITALE RESSOURCER TIL AT MATCHE VOKSNE

ELEVERS FORUDSÆTNINGER – TYSKLAND SOM CASE

I marts 2020 benyttede Tyskland ikke for alvor digitale værktøjer i undervisningen.
Kurser og undervisning for indvandrere måtte nødvendigvis foregå inden for det
eksisterende format, fordi Bundesamt for Migration /Det føderale kontor for migration
ikke accepterede et digitalt format i integrationsprogrammerne. Af denne årsag så de
fleste lærere ikke rigtigt behov for at opkvalificere sig i digitale sammenhænge. Efter
marts 2020 ændrede situationen sig hurtigt. Alle lærere blev tvunget til at tilpasse
deres programmer til digitale formater, og leveringen af disse klasser blev
implementeret på meget forskellig vis. Undervisningsformerne spændte fra simple
videoopkald med eleverne til skræddersyede moodle-kurser med en bred vifte af
digitale øvelser. Afhængigt af uddannelsesinstitutionen og læreren kunne eleverne
deltage i online-baserede sprogkurser, som blot blev flyttet fra klassesituationen til en
skype-opkaldssituation. Eller de kunne deltage i en klasse, der var oprettet på en
professionel læringsplatform med løbende støtte fra læreren til gennemførelse af
aktiviteterne.

3.2.1 LÆRERE OG ELEVERS TIDLIGERE ERFARINGER MED DIGITALE
VÆRKTØJER OG FORUDSÆTNINGER FOR AT ANVENDE DIGITALE
VÆRKTØJER
De fleste lærere brugte ingen digitale ressourcer før pandemien. Nogle af dem
benyttede videoer til at præsentere emnerne eller som en del af lytteaktiviteter. Men
øvelserne i klasserne fokuserede hovedsageligt på traditionelle bogcentrerede eller
kommunikative lektioner, inklusive nogle spil, men i en primært lærercentreret klasse.
Hvad angår elevernes digitaliseringskompetencer, ville nogle afhængigt af målgruppen
bruge læringsplatforme – især de yngste, der tidligere havde stiftet bekendtskab med
disse værktøjer på universitetet. Men de fleste ville ikke bruge digitalt materiale til at
forbedre deres sprogfærdigheder. Med den pludselige tvungne digitalisering måtte
lærerne improvisere deres lektioner, og det indebar et stærkt engagement og mange
ekstra timer i digital opkvalificering, søgning og tilpasning af materialer såvel som en
høj grad af usikkerhed om effektiviteten af de oprettede materialer og lektionsplaner.
Hvad angår de problemer, der relaterede sig til den digitale kapacitet og de digitale
ressourcer stod integrationsprogrammernes lærere især over for den udfordring, at
mange af deltagerne nægtede at deltage i digitale formater. Mange af de deltagende
indvandrere havde aldrig tidligere anvendt en computer. De var i stand til at bruge
deres smartphones til adskillige sociale medie-apps, men selv login på en
zoomkonference repræsenterede en barriere for at deltage i undervisningen
regelmæssigt.