Page 36 - R1Guidebook_Final revised version for translation after visual changes_DK

35

Derfor var de fleste undervisere ikke tilfredse med de læringsressourcer, der var til
rådighed for eleverne, og de følte et behov for at introducere nye digitale ressourcer
og at tilpasse undervisningsindhold til en online-baseret undervisningssituation for
herigennem at øge kursisternes motivation og engagement.

De eneste muligheder, underviserne havde til støtte for denne tilpasningsproces, var
introducerende træningsprogrammer, organiseret af deres uddannelsesinstitutioner.
Træningsprogrammerne blev på daværende tidspunkt anset for at være meget
omfattende, for så vidt at de indeholdt en masse ny information, og underviserne følte
overvældet. Alle underviserne har således understreget, at de var nødsaget til at bruge
utrolig meget tid på at lære at nyttiggøre de nye digitale værktøjer, at lære at integrere
de værktøjerne i en fjernundervisning og lære selv at skabe et nyt digitalt indhold i
undervisningen.

3.3.2 GENSIDIG STØTTE GENNEM PEER-TO-PEER LÆRING
Derfor bestod undervisernes udfordring først og fremmest i selv at lære, hvordan de
nye værktøjer fungerede, men også hvordan de selv kunne udvikle nye digitale og
teknologiske færdigheder og endvidere introducere dem for eleverne til de nye
teknologier. Underviserne deltog i kurser og søgte viden gennem video tutorials og
lærerfora. Det bemærkelsesværdige i de nationale resultater har således været, at alle
undervisere var enige om, at den bedste hjælp var at tale med og få gensidig støtte fra
kolleger. Denne peer-to-peer læring gav styrket selvtillid og også større tilhørsfølelse.
Alle de interviewede undervisere har udvist en positiv holdning til nye teknologier og
en stærk positiv indstilling til at benytte og udvikle digitale færdigheder.

DIGITALE VÆRKTØJER OG FLIPPED LEARNING I STADIG UDVIKLING
Undersøgelsen har vist, at alle de interviewede undervisere lærere ikke var fortrolige
med pædagogisk-didaktiske metoder som blended learning eller ”det omvendt
klasseværelse” - også kendt som Flipped learning. Eller hvis de havde hørt om disse
koncepter, havde de i hvert fald ikke anvendt dem i hverken den fysiske eller sidenhen
i den online-baserede undervisning. Det afspejler, at underviserne reelt har manglet
ressourcer til at motivere og engagere eleverne i autonome læringsprocesser.
Underviserne har ikke haft de nødvendige midler til at integrere disse metoder, da de
stod over for kravet om online-baseret undervisning.
Det bør nævnes, at i voksenuddannelse deltager de fleste elever, eksempelvis i
sprogundervisnin, fordi de ikke er i stand til at lære på egen hånd, eller fordi de
mangler motivationen til selvstændigt at lære et sprog. Derfor er det forståeligt, at der
ikke forud for COVID-19 pandemien var et påtrængende behov eller en interesse for
Flipped classroom metoden.

Ifølge interviewrunden bestod den almindelige praksis i, at underviserne i de første 3-4
uger af den online-baserede undervisning langsomt kunne inddrage digitale værktøjer
og nye teknologier i deres undervisningspraksis, uden dog at foretage væsentlige
ændringer i de klassiske undervisningsmetoder. For eksempel fortsatte underviserne
med at bruge PowerPoint-præsentationer med grafiske billeder og eksempler.