Page 33 - R1Guidebook_Final revised version for translation after visual changes_DK
P. 33
32
3.2.2 DET PRESSERENDE BEHOV FOR OPKVALIFICERING, GENSIDIG
STØTTE OG LØSNINGER INDEN FOR NYE UNDERVISNINGSFORMATER
Bortset fra det faktum, at alle undervisningsforløb pludselig skulle overflyttes til
digitale formater, var alle statsskoler i Tyskland udstyret med hard- og software.
Statslige lærere blev tilbudt digitale opkvalificeringskurser, og regeringen investerede i
at bekæmpe de infrastrukturelle vanskeligheder i landdistrikterne. De fleste lærere
klagede dog over, at der ikke var en planlagt strategi for
opkvalificeringsprogrammerne, og mange af uddannelsescentrene forventede, at
lærerne skulle skabe deres egne digitale formater til deres klasser uden væsentlig
støtte. Statsskolelærere beklagede endvidere, at lærerne i mange almindelige
statsskoler arbejdede parallelt med forskellige digitale platforme/værktøjer, hvilket
gjorde det vanskeligere for eleverne at vænne sig til de digitale formater.
Hovedårsagen til denne situation var manglen på digitale færdigheder hos de fleste
lærere og elever i klasserne. I løbet af de første måneder af pandemien fik næsten alle
lærere tilbudt opkvalificeringssessioner, retningslinjer blev udarbejdet, og private
centre tilbød adskillige støttemuligheder for deres lærere og elever. De fleste lærere
har dog betragtet denne periode som en overvældende epoke præget af en høj grad af
frustration og manglende evne til at reagere. Nogle lærere fandt også nogle positive
aspekter ved situationen i og med, at lærere og elever støttede hinanden i den digitale
implementering, så vidt de kunne. Forholdet i klasserne til de mest engagerede
deltagere blev efterhånden bedre, og undervisningen bevægede sig fra et
lærercentreret format til et mere elevcentreret format.
Viften af opkvalificeringsmuligheder for lærere fokuserede hovedsageligt på at
transformere face2face undervisningsløsningerne til et digitalt format. De fleste lærere
angiver i øjeblikket, at de er i stand til at gennemføre deres klasser ved hjælp af flere
webinarløsninger såsom zoom, Microsoft meets, Edmodo. De fleste lærere bruger
digitale tavler og digitale bøger eller yderligere færdigmaterialer, men de er ikke i
stand til at oprette nye. For at motivere eleverne i klasserne og forsøge at forhindre
frafald bruger mange lærere flere spil i klasserne, især dem, skolen anbefaler eller
supplerende materialer. Det største problem, lærere står over for i øjeblikket, er
manglen på tid til at forberede deres lektioner. Lærere skal investere meget mere tid i
at overføre et face2face pensum til det digitale format, og de har næsten ingen tid til
at søge eller eksperimentere med nye undervisningsstrategier. Af denne grund bruger
de fleste lærere de anbefalede materialer fra deres undervisningscentre og forsøger at
fokusere individuel støtte ved hjælp af nedbrydnings-/små undervisningsgrupper.
Konceptet ”Det omvendte klasseværelse”:
Omkring 50 % af lærerne i dataindsamlingen var ikke bekendt med konceptet det
omvendte klasseværelse. Nogle havde deltaget i opkvalificeringskurser, hvor metoden
var blevet fremsendt på forhånd - og havde anvendt den delvist i deres almindelige
klasser med fysisk fremmøde før pandemien. Men ingen havde tilpasset metoden til et
digitalt format. Fordelene ved metoden, specifikt lærerens rolle som coach, betragtes
som en meget positiv tilgang til at motivere og fremme elevernes selvstændighed i
læringsprocessen.