Page 35 - R1Guidebook_Final revised version for translation after visual changes_DK

34

Der er stadig mange udfordringer inden for digital undervisning i Tyskland. Når man
fokuserer på klasser for udsatte målgrupper, er hovedproblemet fortsat behovet for
specifik støtte til dem, der bliver ladt i stikken inden for rammerne af de ofte store
klasser, der tilbydes inden for rammerne af integrationsprogrammerne (op til 25 elever
i en klasse).
Flere kurser og programmer understøtter disse deltagere i specifikke emner. Nogle
lærere har for eksempel udarbejdet materialer i projektet "Digital Practices for
Inclusive Programmer", som nu bliver benyttet i de digitale integrationskurser. Men
det er blot nogle eksempler, og deltagerne har talrige problemer i de digitale klasser.
Hertil klager lærerne over manglen på klar-til-brug digitale materialer til deres klasser.
Der er faktisk mange materialer tilgængelige online, og der er gjort mange forsøg på at
opliste og præsentere dem via forskellige initiativer. Men processen med at udsøge
materialer udgør fortsat en hård proces for de fleste af de lærere, der har deltaget i
AiDKiT interviewene.
Endelig er der som en hovedanke blevet peget på behovet for regelmæssige
opkvalificeringsforløb for lærere og elever med fokus på digitale kompetencer.
Uddannelserne bevæger sig hurtigt mod flere digitale formater, men leveringen af
online undervisning er stadig forbundet med mange udfordringer for både lærere og
elever. Onboarding tutorials for begge grupper skal være mere støttende og
interaktive.

3.3 DIGITALE RESSOURCER TIL AT MATCHE VOKSNE
ELEVERS FORUDSÆTNINGER – RUMÆNIEN SOM CASE

Alle de interviewede undervisere var i besiddelse af gode pc færdigheder, før de
begyndte at undervise online. Men de fleste var kun fortrolige med de digitale
ressourcer og innovative metoder inden for fremmødeundervisning og ikke bekendt
med andre integrerede undervisningsformer.

3.3.1 HURTIG OPLÆRING I ONLINE UNDERVISNING VIA LEARNING-BY-
DOING UNDER PANDEMIEN
Underviserne stod over for et akut behov for at integrere nye digitale værktøjer og
teknologier og for at udvikle nye tekniske færdigheder med henblik på hurtigt at
tilpasse deres klasseundervisning til onlinemiljøet og den online-baserede interaktion
med eleverne.
Undersøgelser har vist, at forud for pandemien var underviserne mere eller mindre
bekendt med visse applikationer som Kahoot /Youtube /Moodle /Skype. De havde hørt
om nogle applikationer, men de anvendte dem reelt ikke i den fysiske undervisning.
De fleste undervisere fokuserede på de velkendte pædagogiske færdigheder, som i
højere grad var relateret til at benytte undervisningsmetoder, spil og
undervisningsressourcer (kursusbøger, prints og opgaveark), der hovedsageligt blev
brugt i den fysiske undervisning.