Page 49 - R1Guidebook_Final revised version for translation after visual changes_DK
P. 49

48





                  3.6.7 FRA UNDERVISERES PERSPEKTIV: UDÆKKEDE BEHOV OG
                  UDFORDRINGER I DIGITALE UDDANNELSESSAMMENHÆNGE

                  De  danske  undervisere  i  undersøgelsen  har  nævnt  en  række  årsager  til,  at  digital
                  undervisning og læring kan blive udfordret i uddannelsesmiljøerne:

                    Selv om den generelle digitalisering i Danmark ligger på et højt niveau, er det stadig
                      relevant at gøre opmærksom på behovet for at øge de digitale færdigheder blandt
                      elever og i nogle tilfælde også blandt undervisere.

                    IT-infrastruktur  nævnes  som  en  hovedbarriere  for  brugen  af  digitale
                      undervisningsmaterialer.  Mange  af  de  interviewede  undervisere  oplever,  at
                      ustabile internetforbindelser og utilstrækkeligt it-udstyr er de højeste barrierer for
                      at  benytte digitale  materialer  i  klasserummet. Derefter følger pris  og  mangel  på
                      relevante digitale undervisningsmaterialer. Det kan også gælde for teknisk support
                      til  at  løse  de  tilbagevendende  tekniske  problemer,  der  løbende  opstår  under
                      online-undervisningen.

                    Ydermere vil manglende motivation i nogle uddannelsessammenhænge stå i vejen
                      for yderligere digitalisering af undervisningen. Det kræver til tider en grundig psyko-
                      logisk støtte fra underviserne.

                    Et andet spørgsmål handler om at vænne eleverne til at bruge computere som en
                      integreret del af deres læringsprocesser. Det kan i nogle tilfælde være et udtryk for,
                      at særligt udsatte elever ikke er i stand til at betale for anskaffelse af computere.
                      Det kan også afspejle det faktum, at flere familiemedlemmer skal dele den samme
                      computer, hvilket gør det vanskeligt for nogle elever at organisere og gennemføre
                      en online-baseret hjemmeundervisning.

                    Manglende  motivation  blandt  elever  kan  desuden  skyldes  den  manglende
                      personlige    interaktion,  som  har  været  den  grundlæggende  forudsætning  i
                      traditionelle klasserum og læringsmiljøer. En underviser har udtrykt det på denne
                      måde:

                  ”Det er meget vigtigt at vise eleverne, at man er der for dem, og at man er struktureret
                  og  så  vidt  muligt  forsøger  at  engagere  alle  elever.  Det  er  ikke  nemt,  og  det  kræver
                  øvelse.  Men  vi  skal  huske,  at  undervisning  online  på  en  måde  mindsker  det  sociale
                  aspekt i klasserummet, som er nemmere at opretholde i traditionelle klasser..."
   44   45   46   47   48   49   50   51   52   53   54