Page 42 - R1Guidebook_Final revised version for translation after visual changes_DK
P. 42
41
3.5.1 HURTIG IGANGSÆTTELSE OG TILPASNING AF MANGE DIGITALE
VÆRKTØJER OG MULTIMEDIE PRÆSENTATIONER
Nogle undervisere i den nationale undersøgelse skulle lære at skabe digitale
dokumenter eller i det mindste, hvordan man redigerer tekst, kreerer multimedie
præsentationer og regnearksapplikationer, benytte billeder, lyde og videoer for at gøre
materialerne læringsvenlige for eleverne. Undervisningen skulle foregå i online
klasselokaler, og for at gøre eleverne mere involverede brugte lærerne digitale
værktøjer såsom Socrative, Projeqt, ClassDojo og Kahoot. Disse værktøjer hjalp med
at skabe multimedie præsentationer med dynamiske slides, hvor der kan indsættes
interaktive kort, links, online quizzer, spørgeskemaer, diskussion, undersøgelser,
Twitter-tidslinier og videoer mv, som supplerer traditionelle akademiske lektioner.
Eleverne var i stand til at få adgang til materialer, udviklet med disse værktøjer, ved
hjælp af smartphones, bærbare computere, tablets eller pc'er, hvilket gjorde det
bekvemt for dem at studere eksternt. Nogle af de redskaber, som lærerne har fået,
bidrager til at fremme elevernes digitale adfærd og giver eleverne øjeblikkeligt
feedback, så gode præstationer i klassen ”belønnes” med point, hvorved eleverne får
en mere positiv holdning til læringsprocessen. Lærerne har fortsat ikke megen erfaring
med at designe og skabe digitale pædagogiske ressourcer. De ved, hvordan man laver
det grundlæggende video- og lydindhold. De kan oprette videosamlingen for en enhed,
gemme links og derefter tilføje dem til deres lektioner. De bruger YouTube, som er en
fantastisk kilde til at finde undervisningsvideoer gennem udbydere af digitalt
undervisningsindhold, der er mange kanaler dedikeret til K-12-læring. Lærerne er også
blevet opmærksomme på, hvordan Quizlet, Edpuzzle og Google Forms er blevet
nyttige værktøjer i undervisnings- og læringsprocessen, selv efter pandemien. Et andet
vigtigt skridt i læringsdigitaliseringen har været udviklingen af lærerens egne digitale
materialer såsom forudindspillede video- og lydforelæsninger. Programmer som
Audacity og GarageBand har været nyttige til at optage stemmememoer til at give
eleverne opgaveinstruktioner eller optage evalueringsspørgsmål til elever, der har brug
for rettelser. Underviserne anvender online flashcards i Quizlet til at gennemgå
koncepter. Hvis underviserne vil dele videoer, bruger nogle af dem Edpuzzle, som gør
det muligt at tilføje forståelsesspørgsmål og afdække elevernes forståelse. Alle disse
tiltag har forbedret elevernes præstationer under fjernstudier og viser sig endda
samtidig at være succesfulde i fremmødeundervisning. Men underviserne vil gerne
have instruktion i at bruge flere digitale værktøjer og forbedre kompetencen til at
udvikle indhold til digitale kurser på en mere interaktiv og læringsvenlig måde. De vil
for eksempel gerne lære at opbygge et digitalt Escape Room ved hjælp af Google
Forms.
3.5.2 STÆRKERE FOKUS PÅ LÆRINGSMÅL OG AFKLARING AF ELEVERNES
BEHOV OG FORUDSÆTNINGER
I den nationale undersøgelse har de interviewede undervisere beskrevet flere
færdigheder, som de anser for at være nødvendige og afgørende for at matche deres
elevers forudsætninger og behov. For det første skal underviserne være i stand til at
udvikle en struktureret undervisningsplan og regelmæssigt foretage en evaluering af