Page 61 - R1Guidebook_Final revised version for translation after visual changes_DK

60

uddannelsesinstitutionerne kan forhindre dem i at mestre de kompetencer og
færdigheder, de faktisk har tilegnet sig. Manglende muligheder i institutionerne for at
levere den relevante teknologi eller software, der giver underviserne adgang til at øve
nyerhvervede færdigheder kan være spild af den tid og indsats, som underviserne har
lagt i at lære de nye færdigheder. Situationelle barrierer for underviserne kan desuden
omfatte mangel på tid for underviserne til at deltage i faglige
efter/videreuddannelsesforløb med sigte på at lære nye teknologier. Problemer med
lav båndbredde, afbrudt modtagelse og andre tekniske problemer kræver ofte teknisk
support, og det forårsager hyppige forstyrrelser i læringsflowet. Visse online-baserede
uddannelsesforløb kræver til tider betaling for fuld adgang eller certificering. Hvad
angår sårbare voksne elever, har eksperterne bemærket manglende digital parathed
blandt undervisere, sprogbarrierer, begrænsning af digitale værktøjer til brugen af
gratis ressourcer, manglende digital uddannelse på nationalt niveau, mangel på digital
tilgængelighed, gamle og forældede digitale værktøjer, udstyr og viden. Desuden er
der behov for at udvikle undervisernes viden om relevante feedback metoder for at
styrke relationen mellem elev og underviser. Denne liste er fortsat aktuel.

Med hensyn til at fremme online-baseret læring blandt sårbare voksne elever er der
mange udfordringer i selve undervisningen. Undervisning i et online-baseret klasserum
stiller krav om redesign af uddannelseselementerne ved hjælp af pædagogiske
metoder, læringsaktiviteter og digitale værktøjer for at sikre, at eleverne opnår
værdifuld viden og forstår fordelene ved digital læring. Undervisningen skal motivere
dem til at bruge værktøjerne og opmuntre dem til at fortsætte deres forløb trods
udfordringer. En af de vigtigste udfordringer ved online-baseret undervisning er at
beslutte, hvilke værktøjer og platforme der skal tages i anvendelse. Det største
problem er imidlertid manglen på tilgængeligt udstyr og værktøjer.

4.6 NATIONALE TENDENSER INDEN FOR DIGITAL
PÆDAGOGIK, DIGITAL LITERACY OG BRUGEN AF

DIGITALE RESSOURCER – DANMARK SOM CASE

I den danske sammenhæng har nogle pædagogiske forskere defineret begrebet og
området digital pædagogik således:

”Digital pædagogik har til formål at skabe en stærk sammenhæng mellem forskning,
udvikling og praksis med fokus på de digitale teknologiers potentiale og muligheder.
Digital pædagogik omfatter studiet af digitale teknologiers rolle i pædagogisk praksis,
for udvikling af pædagogisk praksis og refleksion over værdigrundlaget i pædagogisk
18
praksis …”

18 Citeret fra Hansen, Jens Jørgen & Nørgård, Rikke Toft, 2022, op.cit.