Page 69 - R1Guidebook_Final revised version for translation after visual changes_DK
P. 69
68
Hvad angår best practice erfaringer, har den rumænske projektpartner især fokuseret
på tværgående kompetencer og færdigheder med sigte på at understøtte og forbedre
brugen af digitale ressourcer såsom god planlægningsevne, kreativitet,
tidsstyringsevner og et passende mindset:
5.3.1 GOD PLANLÆGNING
En god planlægning vil altid hjælpe undervisere til lettere at identificere, hvornår og
hvordan man bruger en app i digital undervisning, hvordan man tilpasser brugen til
elevernes digitale færdigheder med særlig opmærksomhed på 50+ elever eller elever
fra andre udsatte grupper, hvordan man altid har ”plan B” apps og værktøjer i tilfælde
af, at den planlagte undervisning ikke virker efter forventning mv.
5.3.2 KREATIVITET
Kreativitet er et vigtigt middel i både fysisk og online-baseret undervisning til at hurtigt
omstille og tilpasse de anvendte digitale ressourcer i overensstemmelse med
elevernes, forudsætninger, behov og interesser.
5.3.3 ENGAGEMENT TIL AT MOTIVERE ELEVER
Eksperterne har desuden identificeret kompetencen til at motivere og engagere
sårbare elever. Det indbefatter blandt andet gode kommunikative kompetencer og
evnen til at lytte omhyggeligt og aktivt til elevernes behov for at indleve sig i, hvordan
de bedst opmuntres og engageres, for eksempel via forskellige angstdæmpende
afspændingsteknikker, via humor eller ved at vise personlig sårbarhed som
undervisere. Sammen skaber sådanne kompetencer en mere humanistisk tilgang, som
også kan faciliteres i et digitalt læringsmiljø. Endelig kan det være en god idé at være
opmærksom på, hvordan nogle elever kan være en vigtig ressource, når det gælder om
at udvikle nye digitale værktøjer og transformere dem til en undervisningsmæssig
sammenhæng.
5.3.4 DEN RETTE INDSTILLING
Sidst, men ikke mindst, lyder konklusionen fra eksperterne, at den rette indstilling og
det rette mindset udgør en central kompetence. Det indebærer, at underviserne hele
tiden har fokus på at forbedre digitale færdigheder og tilegne sig digitale værktøjer
med henblik på at opnå en bedre integration af de digitale ressourcer i undervisningen.
Det rette mindset betyder endvidere, at underviserne ikke alene demonstrerer de
digitale værktøjer for eleverne, men også indgå som en facilitator, der gradvist lader
eleverne selv overtage kontrollen. Det stiller imidlertid krav til undervisernes egen
kompetence til at benytte og integrere online apps og værktøjer, så de nemt kan
navigere, tilpasse og facilitere i forhold til elevernes niveau.
5.4 BEST PRACTICE EKSEMPLER FRA POLEN